Forside » Om recovery » Recovery historie – Anita
Vi har alle brug for relationer
|Af Grethe Kildegaard Nielsen| jun 18, 2018
Anita har været kursist på fire af vores Recovery Basis-hold. Hun fortæller om, hvordan underviserne har skabt trygge rammer, og hvorfor det er vigtigt for hende i endnu højere grad at få øjnene op for sine interesser.
”Recovery-kurset var godt. Jeg lærte en masse og blev i bedre humør, og jeg kom af med noget af mit skidt, havde jeg nær sagt. Når jeg var ked af det, så var det i orden, og jeg kunne få lov til at sige til og fra. Det var i orden det hele. Vi var på bølgelængde hele tiden alle sammen”, siger Anita om at gå på Recovery Basis-holdet.
Ved at gå på kurset er Anita blevet bedre til at acceptere, at hun engang tit ikke har overskud til at kunne nå det hele, og hun er blevet bedre til at tage én ting ad gangen. Hun er også blevet bedre til at mærke efter og agere på det og passe på sig selv samt til hurtigere at sige til og fra.
”Jeg har også lært, at jeg må lade det ligge, jeg ikke magter. Og det er i orden at holde pauser, for jeg er ikke den eneste, der har brug for pauser, inden man skal noget, og har brug for pauser efter, for at synke det og for at slappe af. Men hver gang, vi har haft undervisning, så har vi alle haft det bedre”, fortæller Anita.
Blik for interesser
Kursisterne har arbejdet med spørgsmål, der skulle give dem et indblik i, hvem de er som mennesker, blandt andet ved at blive bevidste om deres interesser, og hvad de er gode til og kunne bruge det til at skabe meningsfuldt indhold i hverdagen, frem for at fokusere på udfordringerne. Derudover har kursisterne også lært om triggere, som er noget udefrakommende, der kan vække ubehag og give negative tanker. Det kan for eksempel være, hvis der er for mange mennesker i en butik, og man overvejer at gå derfra igen.
Anita fortæller, at hun har fået øjnene op for, at hun ved at dyrke sine interesser kan få blikket væk fra de svære ting og få mere positiv energi ind i sin hverdag:
”Det gode ved Recovery Lab er, at man lærer at tænke mere på det positive, og siden jeg har gået på det kursus, har jeg også tænkt, at nu skal jeg igen i gang med mine interesser for at få bedre humør. Jeg er blevet mere bevidst om, at det giver mig frirum at dyrke mine interesser, og at det giver mig energi, netværk, glæde og stolthed, når det lykkes at dyrke dem. Det giver mig også bedre selvværd og selvtillid samt overskud i hverdagen. Jeg opnår også spænding, udfordringer, selvtilfredsstillelse og anerkendelse ved at dyrke dem ”, siger Anita.
Anita er kreativ og laver øreringe, strikker og maler billeder. Hun kan også godt lide at spille på et keyboard, selvom det er svært at huske melodierne.
Trygge rammer
”Det var hyggeligt og trygt at gå på kurset – og så kunne vi gå ud og ryge engang imellem i pauserne. Det var rart med pauser – en eller to pauser”, fortæller Anita.
For at skabe trygge rammer har undervisere og kursister indledt med at fortælle, hvordan deres uge er forløbet. Underviserne har derudover indledt første kursusgang med at aftale tryghedskontrakt med deltagerne, hvor der blandt andet står, at alle har tavshedspligt. Ved hver kursusgang har underviserne holdt korte oplæg om dagens tema, og kursisterne har arbejdet med spørgsmål individuelt og i fællesskab. I oplæg og dialog har underviserne trukket på egne erfaringer, hvor det var relevant. Det synes Anita er yderst vigtigt for kurset:
”Det betyder rigtigt meget, at underviserne og de andre deltagere har egne erfaringer – så bliver man i hvert fald forstået af underviserne, og dem man snakker med på kurset”.
Deltog i kurset trods mangel på overskud
Nogle gange har Anita ikke orket at skulle til undervisning, og hun har overvejet at melde afbud, men har valgt at deltage alligevel. Hun var også i tvivl, om hun kunne holde til kurset, da hun meldte sig til det:
”Jeg tænkte helt fra starten, da vi startede på kurset ’åh, kan jeg holde til det i de otte uger, det varer? Kan jeg virkelig klare det – og ellers må jeg springe fra igen’. Det har slet ikke været i mine tanker siden”.
På kurset har det været muligt at deltage i det omfang, de enkelte kursister kan holde til. Det er også i orden at gå fra kurset, før det slutter, eller bede om en pause. Hellere deltage lidt, end slet ikke deltage.
Anita har fuldført kurset, da hun oplevede, at det gjorde noget godt for hende:
”Hver gang blev vi opløftet, når vi deltog i kurset, og vi fandt ud af, at det var godt, at vi gjorde det, og vi fik det meget bedre bagefter. Det har været en god ting hver gang. Jeg synes, underviserne skal have en medalje, og jeg ville ønske, at det fortsatte til nye højder. Andre skulle bare vide, hvor godt det er, og hvor godt det kan være – og ikke mindst hvad går glip af, hvis man ikke tager kurset”.