Forside » Peeruddannelse » Grunduddannelsen

Grunduddannelsen – den første del af peeruddannelsen

Recovery og nøglebegreber

Formålet er at sikre at kursisterne har et basalt kendskab til Recovery & Empowerment, og hvilke større tematikker herunder der påvirker evnen til at komme sig, og til at udvikle nye ressourcer og kompetencer. Ydermere skal kursisterne kunne tilegne sig indsigt i og sprogliggørelse af egne erfaringerne med både personlig krise, behandling og egen recoveryproces. De skal samtidigt kunne sætte individuelle grænser i forhold til formidlingen af deres erfaringer. Endvidere skal kursisterne kunne reflektere over hvordan disse erfaringer kan bruges relevant i peer to peer sammenhænge. Det sidste er et gennemgående tema i alle uddannelsens forløb.

Indhold – Recovery Nøglebegreber:

  • Stigmatisering & Sygdomsopfattelse
  • Identitet & Selvværd
  • Velvære & Selvomsorg
  • Triggere & Krisesignaler
  • Relationer & Sociale Roller
  • Grænser & Rettigheder

Peerrollen

Formålet er at sikre at kursister kan indgå i ligeværdige og anerkendende peer to peer relationer. Kursisterne skal have indsigt i roller, positioner og magtforhold i peer to peer relationer, og ud fra dette kunne sikre at modtageren af peerydelsen bevarer ejerskab og styring af dennes individuelle recoveryproces. Kursisterne vil derudover blive præsenteret for forskellige redskaber og tilgange til at rammesætte peer to peer samtaler, og understøtte recoveryprocessen ud fra modtagerens individuelle behov.

Indhold – Peerrollen:

  • Etik og menneskesyn
  • Peerrollen og ligeværdighed
  • Rammesætning for Peersamtaler
  • Kommunikationsstile i relationsarbejde
  • Oplæg fra nuværende peermedarbejdere