Har du lyst til at få en smagsprøve på, hvordan du kan arbejde med din livshistorie?

Det har du mulighed for den 15. maj 2018, hvor Ragna Heide står for en workshop hos Recovery Lab.

Livshistoriefortællinger hjælper dig til, at du kan åbne op for fortællinger om dig selv, der bryder med din sygdomsfortælling som den primære fortælling i dit liv. Det kan for eksempel være fortællinger om et trygt sted, om en person der har betydet noget for dig i dit liv eller en fritidsinteresse, du holder af.

Vi arbejder i små grupper og deler vores historier i plenum – her ser vi på flere nuancer i fortællingen om, hvem vi er og det liv, vi har levet.

Ragna Heide er underviser på workshoppen. Hun er uddannet peer og har erfaring med at stå for forløb med livhistorieforløb for psykisk sårbare i Frivilligindsatsen i Gladsaxe Kommune.

Tid og sted:
Tid: Tirsdag den 15. maj 2018 kl. 15-18
Sted: Vesterbrogade 53, 1. sal, 1620 København V – det er på Vesterbros Torv over Café Obelix

Der vil være kaffe, te og frugt samt pauser undervejs.

Tilmelding og information:
Tilmelding og oplysninger om workshoppen kan fås hos: Grethe Kildegaard Nielsen på telefon 21 97 70 83 eller på e-mail: grethe@recoverylab.dk