22 15 13 22 info@recoverylab.dk

Nicolas Koppel har taget peer-guideuddannelsen hos Recovery Lab, og efterfølgende har han også taget peer-uddannelsen i Region Hovedstaden. Han fortæller om, hvad uddannelser kan, når man skal være peer. Han kommer også ind på sin drøm om at blive peer på fuldtid og om hans skridt på vejen dertil.

I februar 2017 var Nicolas indlagt, og han så en reklame på Facebook for peer-guideuddannelsen hos Recovery Lab. Nogle år forinden havde han hørt om peer-uddannelsen i Region Sjælland, og siden da havde det ligget i baghovedet, at han en dag gerne ville være peer. Han ringede derfor til Recovery Lab, og han var heldig at få en plads på uddannelsen:

”Det var rigtigt godt, fordi det bogstaveligt talt var et vendepunkt for mig både i forhold til at komme lidt nærmere mine mål og min drøm om at blive peer og i forhold til at komme længere med min recovery. Derfor har det betydet rigtigt meget for mig, og jeg synes, at det har været givende”, siger Nicolas om peer-guideuddannelsen.

Nicolas er uddannet pædagog og har arbejdet med både børn og voksne, så det ligger naturligt til ham, at han gerne vil arbejde med mennesker. Derudover ser han også peer-støtte som en del af hans recovery-proces, da peer-to-peer går begge veje, når man mødes omkring erfaringer.

Autencitet ved at prøve det på egen krop

Nicolas har både ris og ros til uddannelsen, for eksempel oplevede han, at nogle af øvelserne og samtalerne på uddannelsen mindede ham om psykoedukation. På uddannelsen gennemgik kursisterne blandt andet recovery-nøglebegreber, som er centrale begreber inden for recovery, såsom velvære, triggere og krisesignaler. Tanken bag øvelserne på peer-guideuddannelsen var, at kursisterne skulle prøve øvelserne selv, før de kunne bruge dem i praksis sammen med en borger. Nicolas kan godt se, at der er en pointe i det, selvom han i situationen syntes, at det var tidsspilde:

”Det gør for det første, at du er mere troværdig, fordi det ikke er noget, du har læst i en bog, men det er noget, du selv har prøvet på egen krop. For det andet giver det autencitet i forhold til det, man sidder og laver, fordi jeg som sagt har prøvet det. Det er ikke bare noget, du har læst. Det er noget, jeg selv har prøvet. Derfor er øvelserne gode at prøve af selv”, forklarer Nicolas.

God ballast i rygsækken

Nicolas synes, det at det har været rart at tage uddannelsen og kigge tilbage på det, han har lært af at gå på den:

”Jeg ville ikke gå ud uden en uddannelse og være peer, for det ville jeg ikke kunne som person. Jeg skal have lidt bag i rygsækken. På uddannelsen er jeg blevet bedre psykisk klædt på til at møde andre mennesker og lytte til deres erfaringer uden at tage det for meget ind under huden. Selvfølgelig får du det ind under huden – men jeg kan godt være i det, og det er det, der er vigtigt for mig”, siger han.

På uddannelsen har han også lært, at det ikke at er hans historie, som han skal arbejde med, når han er sammen med en borger:

”Derfor kan jeg godt have erfaringsgrundlaget og kunne hjælpe dem videre. Men det er jo deres historie, vi skal arbejde med – det er deres person, vi skal arbejde med. Det, synes jeg også, er vigtigt”, uddyber han.

Uddannelsen har også givet ham mere mod på at tage skridt i retning af hans drøm om at blive fuldtidspeer:

”Det har gjort, at jeg er blevet mere åben og tør tage nogle chancer og komme ind nogle steder, hvor jeg egentligt tænkte, at det ikke var mig. Jeg mødte den ledende sygeplejerske i distriktspsykiatrien i Næstved i foråret 2017, mens vi var i gang med peer-guideuddannelsen. Jeg gik hen til hende og fortalte, hvad vi var i gang med og spurgte, om vi ikke skulle finde ud af noget sammen”, siger Nicolas.

Frivillighed som en vej mod drømmen

Nicolas’ tanke var, at han kunne blive lønnet peer. Indtil videre slår han sine folder som frivillig peer i Samvirkende Menighedsplejer, hvor han har samtaler en-til-en og går med på møder for eksempel i jobcentret.

Fra maj 2018 skal han lave gruppefaciltering i distriktspsykiatrien i Næstved sammen med en veninde, der også gik på uddannelsen. Det var samtalen med den ledende sygeplejerske sidste år, der åbnede døren dertil:

”Det glæder jeg mig meget til. Det er et delmål i min drøm om at arbejde som fuldtidspeer, så på den måde kan man sige, at jeg prøver at skabe mine egne erfaringer. Jeg starter som frivillig, og så må vi se, hvad de siger”, uddyber Nicolas.

De prøver det af i to år, og så skal det evalueres af PsykInfo i Region Sjælland, der også er ind over projektet.

”Mit fokus er, at jeg har haft utrolig stor glæde ved at komme i distriktspsykiatrien og har haft et rigtigt godt forløb deroppe hos nogle gode behandlere. Mit udgangspunkt er også, at jeg selv har stået i en lignende situation, hvor jeg ikke har oplevet, at der var nogen, jeg kunne tale med på samme måde, som jeg kunne tale med en, der har egne erfaringer. Så det er primært det med at kunne give noget håb til nogle andre og give noget håb videre, der er vigtigt for mig”, siger Nicolas.

En uddannelse mere i rygsækken

”Efter jeg var færdig med uddannelsen, fik jeg smag for mere og kom ind på peer-uddannelsen i Region Hovedstaden, og det har også været rigtigt godt. De to uddannelser supplerer hinanden utroligt godt. I virkeligheden kunne man sige, at Recovery Labs uddannelse er en basisuddannelse for ligesom at se, hvad er det for noget og smage på det, mens uddannelsen i Region Hovedstaden er en overbygning. I Recovery Lab bliver der arbejdet meget mere med personlig udvikling, hvor det i Region Hovedstaden er mere værktøjer og teori”, siger Nicolas, da han sammenligner de to uddannelser.

Han mener, at der er plads til begge slags uddannelser, og at det kunne være rigtigt godt, hvis der var en uddannelse, der dækkede det hele og med moduler, man kunne plukke imellem, alt afhængigt af, hvad der er relevant for en selv. Han har været glad for modulopbygningen hos Region Hovedstaden, og at den giver ham redskaber og teori. Han har også været glad at gå på uddannelsen hos Recovery Lab:

”Jeg synes, det har været meget godt at være herinde, fordi det giver et menneskesyn, der bliver større i perspektivet, fordi vi møder alle slags mennesker herinde, og vi skal kunne samarbejde med dem og være sammen med dem, og så er man nødt til at finde ud af, hvordan man skal agere over for andre. Det er jo tilladt at være uenig, men man skal have respekt for hinanden”, slutter Nicolas.