Recovery Lab har taget en snak med Kim, som er frivillig hos os, og som har taget Vendepunkter 1 (nu: Recovery Kursus 1) og er i gang med at tage peer-guideuddannelsen. Han fortæller om, hvordan hans forløb hos Recovery Lab har givet ham håb, hjulpet ham ud af isolation og passivitet samt givet ham mod på at tage skridt på vejen mod beskæftigelse.  

”Det har faktisk betydet rigtigt meget for mig at tage kurser hos Recovery Lab. Der er ingen tvivl om, at det har været rigtigt sundt for mig at komme i gang og igen være en del af fællesskabet. Jeg har i mange år stået lidt udenfor på grund af psykiske vanskeligheder og været passiv tilskuer til mit eget liv. Jeg har et billede af, at jeg står på perronen og ser toget køre forbi, og hvor jeg får opfattelsen af, at alle andre er friske og raske, og jeg er den eneste, der ikke kan finde ud af det. For mig handlede det ikke kun om at stige ind i et S-tog, det handlede også om at tage del i det liv, jeg havde været tilskuer til”, indleder Kim.

Kim har før arbejdet som sygeplejerske i fire år, men de psykiske vanskeligheder satte en stopper for arbejdet. Der gik en årrække, før Kim var parat til at tage recovery-kurser. Han havde en meget vedholdende kontaktperson i distriktspsykiatrien, der hen over et halvt år i 2015 forsøgte at motivere ham til at tage kurser på Skolen for Recovery i Ballerup. På et kursus i Ballerup hørte Kim om Recovery Lab, og både de varme anbefalinger fra andre kursister og en folder, gjorde ham nysgerrig på at tage et kursus hos Recovery Lab.

”Jeg kunne især godt lide den del, der handlede om, at man skulle være parat til at arbejde med sig selv, fordi der vidste jeg, at jeg ville møde nogle faglige udfordringer, som ville være med til at afklare, om jeg nu også var parat til at arbejde med mig selv. Jeg havde lidt svært ved at svare på det spørgsmål og finde ud af det. Jeg sprang bare ud i det og tænkte, at så måtte det bære eller briste”, fortæller Kim om sit spring videre til Recovery Lab.

Et trygt erfaringsfællesskab

Undervejs har Kim fundet ud af, at det har en rigtig stor betydning, at underviserne har egne erfaringer med psykiske vanskeligheder og recovery.

”Både jeg og mange andre har oplevet, at her kommer man ind og møder nogle undervisere, som rent faktisk har kæmpet med nogle af de samme udfordringer og vanskeligheder, som man selv har oplevet på egen krop. Det giver en genkendelighed, og det skaber en tryghed om, at man kommer ind et sted, hvor folk ikke kigger skævt til en og undrer sig over, hvorfor er han nu, som han er, og hvorfor siger og gør han de ting, han gør”, uddyber Kim.

Han forklarer, at han kan spejle sig i underviseren og bruge ham eller hende som et forbillede. Når Kim ved, at undervisereren har prøvet det på egen krop og er nået så langt i sin egen recovery-proces, sætter det tanker i gang om, at han måske også kan nå dertil på et tidspunkt:

”Det har givet mig en masse håb om, at hvis jeg bare arbejder med mig selv, så kan jeg faktisk nå længere, end man umiddelbart skulle tro”, siger Kim.

Det er også vigtigt, at alle på kurset er i samme båd og kæmper med psykiske vanskeligheder og ønsker at arbejde i retning af mere mestring og en mere meningsfuld hverdag:

”På en lidt kynisk måde kan man sige, at lidelsen bliver vores fællesskab, for vores udgangspunkt er, at vi møder nogle ligesindede, og vi møder nogen, der også har kæmpet med de samme udfordringer. Det skaber en tryghed, og det giver en ramme, som gør, at dels føler man sig godt tilpas, og dels bliver jeg også mere motiveret til at forsøge at præstere og være en del af et fællesskab, når jeg ved, at dem, jeg sidder over for, tager godt imod mig, og at de ikke undrer sig over, at jeg har haft de vanskeligheder, jeg har”, siger Kim.

Uddannelse og frivillighed går hånd i hånd

Kim sammenligner recovery-kurset og peer-guideuddannelsen, og han oplever, at Peer-guideuddannelsen giver ham nogle kompetencer, som er mere målrettet nogle redskaber, han kan bruge i en eller anden form for beskæftigelse – for eksempel som peer. Derimod havde recovery-kurset et fokus på, at han skulle finde ud af, hvor han var henne og arbejde med sig selv og lære at være sammen med andre mennesker.

”Begge forløb har været rigtig fornuftige for mig, for da jeg startede på recovery-kurset, var jeg ikke parat til at tage en peer-guideuddannelse. Der var jeg et sted, hvor jeg nok havde brug for det fokus, der var på recovery-kurset. På den måde har det flasket sig rigtigt fint i de forløb, jeg har gennemgået herinde. Men jeg har da uden tvivl et ønske om at kunne bruge de kompetencer, som jeg lærer på Peer-guideuddannelsen, dels i mit frivillige arbejde og måske også i noget beskæftigelse, som bringer mig tættere på det ordinære arbejdsmarked,” siger Kim.

Netop i Kims frivillige arbejde hos Recovery Lab er han i gang med at gøre sig erfaringer som peer og prøve kræfter med, hvad han kan og ikke kan, og hvor meget han kan holde til. Kim har været med til at organisere Walk’n’talk-gruppen hos Recovery Lab, hvor alle har mulighed for at deltage. De går for eksempel ved Søerne eller i Frederiksberg Have og har en uformel snak undervejs.

Det personlige ansvar

Kim er meget glad for at være blevet frivillig hos Recovery Lab, og to ting er afgørende for, at han er frivillig:

”Dels synes jeg, at det er fantastisk vigtigt, hvis jeg kan være med til at hjælpe andre med at komme i gang, ligesom jeg selv fik hjælp til at komme i gang, og hvis andre kan bruge mine erfaringer og min forståelse til at få et andet perspektiv på dem selv, og som kan hjælpe dem derhen, hvor de nu ønsker at være. Men så handler det selvfølgelig også om, at jeg har en interesse i at arbejde med mennesker, så der er også en personlig interesse. Hvis man ikke rigtigt har den interesse i andre mennesker, så er det måske lidt svært at se sig selv i en peer-rolle”, uddyber Kim.

Han fortæller, at han allerede er godt i gang med en proces i retning af, at han måske kommer ud på det ordinære arbejdsmarked igen. Det er dog vigtigt for ham, at han i høj grad kan være med til at bestemme, hvilket tempo han skal rykke sig i:

”Jeg trækker lidt i bremsen, fordi jeg inden for sidste tyve år er blevet fyret fra rigtigt mange forskellige jobs og har haft en del nederlag med i bagagen, hvor jeg til sidst tænkte, at så er det måske ikke særligt meget, jeg kan bruges til. Det, at jeg har deltaget i nogle aktiviteter frivilligt herinde, har åbnet mine øjne for, at jeg rent faktisk kan bruges i en eller anden sammenhæng”, siger Kim.

Kim læner sig op af et citat fra en norsk psykiatrisk sygeplejerske, der hedder Jan Kåre Hummelvoll for at selv at være opmærksom på at holde balancen. Hummelvoll skriver, at man skal sikre sig mod bedringens overmod:

”Det handler om, at når man af en eller anden grund får det lidt bedre, så kan man godt blive overmodig og presse sig selv til noget, man ikke kan klare, og så er det klart, at risikoen for tilbagefald er større. Så det hele handler om en balance”, forklarer Kim, der er klar over, at det er individuelt, hvad der skal til i en recovery-proces.

Et rum til komme videre i

”Jeg tror, at det er rigtigt vigtigt hele tiden at have en balance og hele tiden være opmærksom på, at man har et personligt ansvar, uanset hvor dårligt man har det. Det kan godt være, at det ansvar bliver taget fra en i en periode, hvor man ikke kan tage vare på sig selv, men ansvaret kommer altid tilbage, og man har altid et ansvar. Jeg ved godt, at det lyder lidt hårdt”, siger Kim.

Han opfordrer alle til at tage det første lille skridt, for så så kan de blive meget klogere på en masse ting, de ikke var klar over – også omkring sig selv. Selv oplever han, at Recovery Lab er det rette sted for ham til at tage de skridt, han gerne vil tage:

”Jeg har nok aldrig før været i et miljø og mødt nogle mennesker, hvor der er denne her meget uforpligtende, imødekommende og rummelige tilgang til andre mennesker. Recovery Lab er et meget trygt rum at være i, hvis man er usikker på, hvorvidt man er klar til at tage det næste skridt væk fra isolation og psykisk sygdom, og det hele ser sort ud, og det hele er trist. Hvis man ikke ved, om man reelt er parat til at komme videre, så er Recovery Lab et rigtigt godt rum for at finde ud af, hvad man er parat til, og om man er parat til det nu”, slutter Kim.