22 15 13 22 info@recoverylab.dk

Recovery Lab og Foreningen Outsideren havde inviteret til et fyraftensmøde om frivillighed, og hvordan det kan gavne det mentale helbred. Tre oplægsholdere gav hver deres bud: Loucia Annachanell Charlett Nørgaard, der er frivillig blogredaktør på Outsideren, Camilla Kragh Fruensgaard, der er daglig leder på Outsideren, og Lars Holmboe, der er forsker, og som har udarbejdet en rapport om frivilligt arbejde og mental sundhed.

Godt 15 mennesker har fundet vej til Vesterbros Torv på en solskinseftermiddag onsdag den 10. april, hvor Recovery Lab har inviteret tre oplægsholdere til at give hver deres bud på betydningen af frivillighed i menneskers recovery.

Loucia Annachanell Charlett Nørgaard lægger ud med et oplæg om, hvad der skulle til for hende at blive frivillig, og hvad hun får ud af det. Loucia har været frivillig på Outsideren i to år, og hun er blogger og bloggerredaktør. Hun er oprindeligt socialpædagog og har været mellemleder i nogle år, før hun blev sygemeldt:

”Det er væsentligt for mig at nævne, hvor jeg var før”, siger hun og fortæller, hvordan hun i 2014 blev vurderet alt for dårlig og skulle have ro, og en behandler ikke ville raskmelde hende.

”Jeg følte mig stemplet som handicappet, og at ingen ville have mig. Jeg mistede min identitet og min værdighed”, siger Loucia om sygemeldingen.

Hun valgte frivilligt at isolere sig, og hun holdt op med at følge med i nyheder og droppede Facebook, og hun lukkede sig selv fuldstændigt inde og kun så sin datter.

Illusionen bliver brudt

Der gik to år med isolation, før personalet sagde, at nu skulle der ske noget, for de kunne se, at hun også havde isoleret sin datter.

”Det er dejligt at få fred for arbejdsmarkedet og få frataget den byrde, men det er ikke særligt sundt. Jeg var drevet mere og mere ned i en passiv cirkel, hvor jeg ikke kunne og ville noget. Jeg sagde til min kontaktsygeplejerske, at jeg var et vandrende symptom, fordi det var det eneste fokus, der var på mig. Min kontaktsygeplejerske sagde, at jeg er en engageret mor, og det vigtigste er at være mor”, fortæller Loucia.

Det fik hun yderligere bekræftelse for til en skolesamtale, hvor hun fik at vide, at hun er en overskudsmor:

”Men det er illusion om, at det er luksusliv – det kan man kun opretholde inden for sine fire vægge. Udenfor bliver jeg konfronteret med, at mit liv ikke er godt nok. Man er kun noget, hvis man er noget for andre”, forklarer Loucia.

Et kærligt skub på Outsideren

Det eneste, der kunne bringe Loucia ud ad døren var at mødes med ligesindede om noget kreativt. Det gjorde, at hun fik kontakt med Outsideren.

”Jeg tager det frivillige arbejde seriøst, og det er ikke kun en hobby. Jeg havde et behov for at opbygge en identitet og en værdi i samfundet”, siger Loucia.

Frivilligt arbejde har også givet hende stabilitet og struktur og noget at stå op til. Det gør, at hun kommer i bad, får mad og får brudt sin passive rytme, og at hun kan klare sig igennem en hel dag uden at sove i løbet af dagen. På Outsideren føler hun sig som en del af et fællesskab:

”Man kan ikke komme udenom, at det er vigtigt at tilhøre et fællesskab. Outsideren giver fællesskab og netværk. Det er et trygt forum, hvor jeg kan øve og lære. På Outsideren er der også forventninger og krav til mig, og jeg får et kærligt skub ud. Måden, de bliver stillet på, er bare anderledes, end når jeg er til møde på jobcentret”, siger Loucia.

”På Outsideren spørger de: ’Hvad har du lyst til at kunne?’ På Outsideren kan jeg bruge min kreativitet, og jeg har fået øje på, at jeg kan bruge det til noget. Det er en god øvelse, når jeg har været væk fra arbejdsmarkedet så længe og til at kunne sætte ord på, hvad jeg kan”, slutter Loucia.

Et arbejdsfællesskab med ligesindede

Camilla Kragh Fruensgaard er daglig leder på Outsideren, og hun fortæller om, hvad der skal til for at køre et online magasin og aktiviteter, der er drevet af mennesker, der har egne erfaringer fra psykiatrien og med psykiske vanskeligheder.

På Outsideren er der 25-30 frivillige, der har mange forskellige opgaver. Nogle vander blomster, andre laver interviews og artikler til hjemmesiden. Andre igen laver workshops eller står for at hjemmesiden virker.

Camilla siger, at det er en ”ongoing process” at lære, hvordan de har frivillige:

”Vi bliver ofte kontaktet af nogen, der har en psykisk sårbarhed, og som gerne vil gøre noget for andre, der har en psykisk sårbarhed. Mange vil gerne hjælpe os. Vi er et sted, hvor du kan få brudt isolationen og komme ud ad døren og indgå i et arbejdsfællesskab og mødes med ligesindede”, siger Camilla.

Outsideren finder meningsfulde opgaver

Hun understreger, at når man har været frivillig i en måned og for eksempel vandet blomster, er det vigtigt at have en dialog med den frivillige om, hvad der giver mening, og hvad der er sjovt, motiverende og selvudviklende. Det er vigtigt for den frivillige at spørge ”what’s in it for me?” Mange kommer nemlig ind og spørger, om de kan hjælpe til med for eksempel praktiske opgaver, og det er ikke nødvendigvis sjovt i længden kun at lave noget praktisk.

”Vi vil helst have, at du selv spiller ind. Hvad er dine interesser? Hvad holder dig motiveret? Hvad vil du gerne lære? Hvordan kan vi finde en opgave, der kan holde dig kørende, og som stadig er givende? Det er en tovejskommunikation mellem to ligesindede. Der ligger et stort ansvar begge veje i at finde ud af de opgaver, vi stiller til de frivillige”, uddyber Camilla.

Hun slutter oplægget med at sige, at hun som leder skal være god til at forventningsafstemme og have en løbende dialog med de frivillige om, hvad de vil og kan.

Frivillighed har en effekt

Lars Holmboe er eftermiddagens tredje oplægsholder før en fælles dialog mellem deltagere og oplægsholdere. Han er selvstændig forsker og har skrevet en ph.d. om mentorlandskabet i Danmark.

”Jeg er enormt betaget af Outsideren, og det passer meget godt, at mit oplæg kommer efter dem, for meget af det, Camilla og Loucia siger, går igen i den rapport, jeg har udarbejdet for SIND”, indleder Lars.

I rapporten har han undersøgt, om frivillighed har en effekt for mental sundhed, og om det er med til at fremme recovery. Han har i fokusgruppeinterviews interviewet mennesker, som deltager i frivilligt arbejde.  Det er personer med længerevarende erfaringer med psykiske vanskeligheder, og som har arbejdet med at komme sig.

”Konklusionen er, at frivilligt arbejde understøtter mennesker, der har været ramt af psykiske vanskeligheder, og at frivillighed har en effekt. Undersøgelsen viser også, at de skal mødes med åbenhed”, siger Lars.

Rapporten fortæller derudover, at frivilligt arbejde giver ny energi, selvtillid og håb om et rigere liv. Frivillighed skaber struktur på tilværelsen, og det baner vej for en ny retning. Det viser, at man kan noget, og det åbner øjnene for ressourcer.

Frivillighed giver værdi

”Frivillighed giver en følelse af værdi, og frivilligt arbejde gør, at man bliver set, hørt og får værdi i et fællesskab. Det spiller en meget stor rolle at få værdi, og frivilligt arbejde kan være livgivende”, understreger Lars og fortsætter:

”Frivilligt arbejde er med til at skabe et frirum, hvor man føler sig anerkendt – og det kan være i en hvilken som helst organisation. Det er vigtigt, at der en et gensidigt engagement, en fælles aktivitet og et fælles sprog. Det skal være et praksisfællesskab, hvor man deler værdier”.

Lars slutter sit oplæg af med at komme også ind på nogle af de udfordringer, der er ved frivilligt arbejde: Foreningerne skal være i stand til at investere tid til rekruttering, match og introduktion til foreningen og opgaverne, og de skal kunne stille krav. Der skal også kunne være en åben dialog om sårbarheden og være plads til svære perioder, og der skal være rum for personlig udvikling. Det er rigtigt vigtigt, at ledelsen løbende sparrer med de frivillige, pointerer Lars og understøtter dermed pointerne fra Camilla og Loucia.

Læs mere:
Foreningen Outsiderens hjemmeside
Rapport: Frivilligt arbejde og mental sundhed